Velkommen

Velkommen til Kennel Lycik’s hjemmeside, som omfatter Jane og Jørgen Lycik samt alle vores hunde af racerne labradors og f.t. springer spaniels. Vi håber, I må finde, hvad I søger og står til rådighed med råd og hjælp, således at I kan få den hund, I ønsker.

 Vi har ejet og opdrættet begge racer i over 30 år, og var nogle af de første, der importerede fomel 1 labradors og f.t.springere fra England. Vi lavde vores først Champion i 1978, og har lavet den sidste i 2008 – altså en periode på 30 år.

I perioden fra 1978 og frem til d.d. har vi lavet 16 Field Trial Champions. Heraf 8 labradors og 8 F.T. Springere. Vi har vundet Mesterskabet for labradors én gang og  Mesterskabet for F.T. Spaniels 4 gange med 4 forskellige hunde. Derudover har vi haft en række field trial vindere (1. vindere i vinderklassen). Vi har opdrættet den første danske brugschampion i Spanielklubben Lycik Getty , som fik sin titel i det år, hvor klubben havde 50 års jubilæum (1983). Herudover har 3 andre Lycik springere opnået titlen DKBRCH.

Vi har i alle årene deltaget på markprøver og hjulpet til med vores hunde på jagter på de lokale godser.

Vores mål er at lave gode vildtfindere, der kan klare alle jagtlige opgaver, som en dansk jæger måtte blive udsat for.

Vi har lejlighedsvis hvalpe, og du er velkommen til at kontakte os for nærmere oplysninger, ligesom vi har avlshanner du kan benytte, hvis du ønsker at lave et kuld hvalpe. Alle vores avlshunde er testet og fundet fri for arvelige sygdomme (HD, albuer og øjne), uanset om det er labradors eller F.T. Springere.